Lokale tiltag

Indhold på denne side

“Branddammen” på Hanedamsvej

Den tidligere branddam på Hanedamsvej er nu fjernet og arealet er ved at blive udjævnet. Arealet er et fælles område, der i princippet ejes af alle lodsejerne i Nørholm. Derfor er det også fællesskabet, der skal beslutte hvad arealet skal bruges til i fremtiden.
Borgerforeningen har valgt at koordinere den proces, der skal være omkring udviklingen på arealet ved at nedsætte et permanent udvalg “Grønt udvalg”.
Har du ønsker til vores fællesområder, så send en mail til noerholmborgerforening@gmail.com mærket ”Fællesarealer”

 

Mere sikker trafik fra Aalborg mod Nørholm

Vores underskriftindsamling og borgermøde har fået åbnet øjnene i Aalborg Kommune. Trafik tælling har været i gang her i efteråret 2020, og forberedelser til at anlægge bro over åen med Aalborg bygrænse. Der er bevægelse og Borgerforeningen/Samråd holder et vågent øje, som mange af jer sikkert også gør.

 

Koordinator af børnedyreskue

Louise har valgt efter en årrække at trække sig som koordinater for Børnedyreskuet. Børnedyreskuet afholdes hvert andet år, og koordineringen er at få stablet arrangementet på benene med opbakning af Samrådets foreninger, samt sikre at få sponsorater ind i form af gaver/præmier til arrangementet.
Derfor søger vi en eller 2 nye personer til at varetage denne opgave, når arrangementet igen skal løbe af stablen i 2021.
Du kan også her sende en mail til noerholmborgerforening@gmail.com mærket ”Ildsjæle”